|
Hvordan læser brugere på nettet
|
Brugere læser sjældent web-sider ord for ord.
De scanner i stedet for siden og udvælger ord og sætninger. Undersøgelser,
foretaget af John Morkes,
fandt i 1997, at 79% af brugerne altid scannede web-sider, når de blev besøgt første gang, hvorimod kun 16% læste ord for ord.
|
Brugeren læser ikke, hvad der står på skærmen, men skimmer indholdet. Brugeren skal på
kort tid kunne danne sig et overblik over, hvilken information, han kan forvente at finde.
Links og overskrifter skal derfor være korte og underbygge indholdet og bør aldrig udformes, som appetitvækkere. |
| Læsehastigheden er i bedste fald 75% af, hvad den er på papir. Derfor bør der ikke
anvendes lange tekster, fremmedord, lange ord, smarte formuleringer og metaforer.
Tekster bør være korte, faktuelle og præcise. (ca. 50% kortere end på papir). |
Indholdet bliver opfattet bogstaveligt. Derfor skal man være varsom med at anvende humor. Ligeledes bør man undgå
at fortælle, hvad brugeren skal mene om et emne. Formuler teksterne åbent, så læseren selv kan drage konklusioner.
www.Lundbeck.com er et godt eksempel på hvor det er gået galt! - Teksten på deres site er enten skrevet af
læger til læger eller, af deres marketingsafdeling. Efter min mening er deres fokus lagt forkert, da de primært
henvænder sig til investore, og ignorere deres kunder (dem der køber produkterne). |
Brugerevejledninger bliver sjældent læst. Hvis der er behov for at vejlede brugeren i
anvendelsen af et system, er det bedre at linke til hjælp, frem for at have hjælpeteksten stående på skærmen.
Hjælpetekster optager meget plads, og de øvede brugere vil føle, at der bliver talt ned til dem. Urutinerede brugere behøver kun
hjælp, første gange systemet anvendes.
Det kan være en fordel at integrere hjælpen i designet. Eksempelvis har mange homebanking-systemer udformet "betaling af girokort",
som et girokort, hvilket gør det nemmere for brugeren at udfylde felterne korrekt. |
| Kilde: Jakob Nielsen |
Ikke alle er enig med Nielsen/Morkes, eksempelvis
Per salling
der fastslår at brugere godt kan finde ud af at scrolle, og at "50%-dogmet står for fald.
Selve nettets væsen - hypertekst-princippet".
Der vil også være en række tilfælde,
hvor korte tekster ikke er at foretrække. Eksempelvis: historier, lov tekster, rapporter mm. |
Som resultat af dette, forbedres brugervenligheden ved at publicere tekst, der kan scannes:
- Fremhæv nøgleord (hypertekst, skrifttype variation, font-farve og fed skrift).
- Meningsfulde underoverskrifter. (ikke pop-smarte eller spidsfindige).
- Bullet lister.
- En pointe per afsnit. (Brugere vil springe tilføjet pointer over,
hvis de ikke bliver fanget indenfor afsnittets 5 første ord. Læs om strukturering af indholdet
- Omvendt fortælle-stil, som starter med konklusionen først.
- 50% færre ord eller mindre end ved normal skrivning (papir-udgave).
- Korte ord og sætninger.
- Undgå fremmedord, metaforer, tekniske udtryk og humor.
Troværdigheden kan øges ved:
Troværdighed er vigtigt for brugeren, da det er uklart for brugeren,
hvem der står bag informationen. Troværdigheden kan øges ved anvendelse af kvalitets grafik
og gode formidlingsegenskaber. Links til andre sites, der underbygger indholdet
(kilder og referencer) øger troværdigheden. Ved at linke til andre sites øger tilliden
til, et grundigt forarbejde, og samtidig viser det, at man ikke er bange for, at brugeren besøger andre sites.
Brugere hader subjektiv marketingssprog eller pralende produkt-udsagn. De
foretrækker objektive og faktuelle informationer, og det sidste øger troværdigheden.
Uaktuelle informationer er en sikker måde at miste troværdighed på.
|
|
